10 Mbit bredbånd er en drøm for mange

Når man kigger rundt på det danske Internetlandskab i dag, så er der rigtige mange er der gået over til at have enten bredbånd eller en anden form for højhastighedsforbindelse. Men spørgsmålet er om vi virkelig kan kalde det ”høj hastighed”?

Når man kigger på hvad der er teknisk muligt i dag, så vil en 2Mbit forbindelse virke langsom i sammenligning. Ikke at der er noget galt med en 2Mbit forbindelse for den kan opfylde de behov som langt de fleste mennesker har, men for dem af os der er lidt nørdede, så er det mindste vi kan leve med at have 10Mbit bredbånd.

Nogen vil måske endda sige, at de skal helt op på 100Mit for at det bliver rigtig sjovt, men i langt de fleste tilfælde vil så stor en båndbredde slet ikke kunne udnyttes.

Får man reelt 10Mbit bredbånd?

Hvis du nogensinde har prøvet at tale med supportmedarbejdere fra enten TDC, Fullrate, Telia eller et af de andre teleselskaber, så har du sikkert også stødt på forklaringer om ”dårligt kobber”, ”langt til nærmeste central” osv.

Kort sagt så kan det sagtens være, at mange selskaber tilbyder at du kan få både 10 og 20Mbit bredbånd, men så længe at det skal leveres gennem de gamle kobberledninger som ligger i jorden, så er der grænser for hvor meget kapacitet de har. I langt de fleste tilfælde kan de ikke klare så høje hastigheder og selvom du betaler for 10Mbit, så oplever du måske kun 8Mbit eller mindre.

Udover det, så har du måske også bemærket, at dit Internet føles forskelligt, alt efter hvornår på dagen du surfer? Igen er det et spørgsmål omkring kobberets kapacitet og når mange mennesker i samme område er online samtidig, så vil alle opleve at deres hastighed falder. Det bedste tidspunkt at være online på, er derfor når alle andre mennesker enten sover eller er på arbejde.

I de tidslommer kan det være at du får den fulde værdi af 10Mbit bredbånd, men ellers vil du ikke. Derfor kan det også være en overvejelse værd, at undersøge hvad du reelt kan få ud af forbindelsen og så få skruet hastigheden (og dermed prisen) ned, så det matcher hvad du rent faktisk får.

Man skal dog ikke undervurdere værdien i at kunne sige at man har ”10Mbit” i forhold til at have ”6Mbit”, uanset hvad den reelle hastighed er. Forskellen i pris er nogle gange kun 5-10 kr. om måneden og kan derfor godt være ”blære værdien” værd.

Bredbånd, , , 0 kommentarer

Om forfatteren

Allan "Django" Pedersen har skrevet 5 artikler for Billig Bredbånd

Jeg har arbejdet med internettet i snart 12 år, og de sidste par år professionelt med forbindelsen mellem computer og det store internet. Min viden om bredbånd spænder meget bredt, og jeg arbejder dagligt i en af de største danske teleselskaber.Jeg blogger her på billig-bredbaand.com omkring de tekniske detaljer.

Skriv en kommentar

Søg